dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Smørbøtter og yoghurtbægre bliver til nye stole på hospital

Plastaffald fra hospitalskøkkenet bliver til nye stole på Regionshospitalet Randers.

MIDTJYLLAND: Regionshospitalet Randers har modtaget de første 250 af i alt 700 helt nye stole lavet af genanvendt plast, som blandt andet bliver fremstillet af plastaffald fra hospitalets patientkøkken. De nye stole til kontorer, venteværelser og sengestuer er første skridt på vejen til et cirkulært forbrug på hospitalet, oplyser regionen.

Gennem det seneste år har køkkenpersonalet på sygehuset indsamlet smørbøtter, yoghurtbægre og andet emballageaffald af plastik, der ellers ville være blevet smidt ud.

Affaldet er sammen med plastaffald fra borgernes renovation i Randers Kommune blevet brugt til at fremstille de første 250 stole. Stolene er af modellen Falk, fremstillet af designmøbelproducenten Houe, og skal bruges på sengestuer, kontorer og venteværelser på hospitalet.

Et bæredygtigt og langtidsholdbart produkt

Udskiftningen af de 700 stole på hospitalet sker, fordi der bliver stillet højere krav til rengøringen end tidligere. De ældre stole er udført i møbelstof, og kan ikke holde til at blive sprittet af, hvilket er nødvendigt - særligt i en tid med covid-19.

Serviceafdelingen står for at udskifte de mange stole og vil også stå for at sikre, at de gamle møbler i stof enten bliver solgt videre, doneret til gode formål som eksempelvis herberger og krisecentre eller destrueret. Alle materialer fra de møbler, der ikke længere kan bruges som møbler, bliver frasorteret til genanvendelse.

- Lige nu undersøger vi, om vores samarbejde om stolene kan fortsætte, så plastaffaldet kan blive til andre møbler - f.eks. borde. Vi har også nogle plasttekstiler, som man bruger i forbindelse med sterilisering af instrumenter, der måske kan bruges som møbelpolstring, fortæller Lærke Klausen, der er hospitalets bæredygtighedskoordinator.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.